Skrevet af ALBRIS
I At bo, at benævne undersøges forholdet mellem de danske stednavne fra
jernalderen og vikingetiden og de arkæologiske levn fra samme perioder.
Bogen starter med at udforske spørgsmålet om sammenhæng mellem stednavne
og arkæologiske lokaliteter i en metodisk og teoretisk diskussion, hvor
det argumenteres, at navne og arkæologi må hænge sammen i kraft af
menneskers praksisser samt af en fælles forankring i landskabet.
Spørgsmålet belyses videre ud fra et konkret eksempel: en
undersøgelse af regionen omkring det fundrige område i Boeslunde og
nabolandsbyen Neble på Sydvestsjælland. Arkæologiske fund viser, at
dette område var velstående i yngre bronzealder og senere i germansk
jernalder, vikingetid og middelalder.
Området analyseres ud fra tre vinkler, der repræsenterer hver sin
forskningstradition. Først beskrives den bebyggelseshistoriske udvikling
gennem en komparativ analyse af arkæologi og stednavne. Dernæst
diskuteres de to typer kildemateriales udsagn om Boeslundes karakter af
såkaldt centralplads. Til sidst anlægges et landskabsfænomenologisk
perspektiv, hvor topografi og monumenter inddrages i en diskussion om,
hvordan landskabet opleves og gives mening.
Arkæologi og stednavne repræsenterer hver deres perspektiv på
fortidens landskab. De udgør begge akkumulerede fragmenter af fortidens
praksis, produkter af den fortsatte interaktion mellem mennesker, der
’skaber sted’, og landskabet. Formålet med bogen er gennem en spejling
af de to materialer at bidrage til en bedre forståelse af kilderne hver
især, af deres metodiske problemer og af deres sammenhæng: menneskets
beboelse og færden i landskabet.
Sofie Laurine Albris er mag.art. i forhistorisk arkæologi og ph.d.-
stipendiat ved Nationalmuseet/Københavns Universitet. At bo, at benævne
er en redigeret udgave af hendes magisterkonferens.
