Fast billig fragtAfhentning i butikKundeservice 89360225


0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter

ANALYTISK TEGNING OG TEKNIKKER 

ANALYTISK TEGNING OG TEKNIKKER
Pris ved 1 225,00 DKK

Antal
Køb
På lager Lagerstatus:Leveringstid:Varenummer:Leverandørnummer: Brand:
Om produktet
Spørg os
Anmeldelser
Skrevet af ANNE-GRETE ANDERSEN

Nærværende bog har to målsætninger; dels generelt at bidrage til udviklingen af tegnetekniske færdigheder gennem øvelse og dels men ikke mindst, at man gennem bogens eksempler kan dygtiggøre sig i at kortlægge arkitektoniske sammenhænge og enkeltelementer ved hjælp af analytisk tegning og korte, præcise beskrivelser. Det vil sige at videregive iagttagelser af en given arkitektonisk sammenhæng gennem snit, rejste planer, skitsemæssige perspektiver, detalje, gengivelser, korte tekster m.v., hvor det vigtige er, hvilke informationer, der skal formidles, at kunne forenkle det sete ved at tegne ”støjen” fra.

 

En analytisk tegning tager udgangspunkt i et bestemt sted og har til hensigt at formidle stedets særlige kvaliteter og karakteristika, hvor irrelevante (vurdering) oplysninger er tegnet fra. At tegne “analytisk” er derfor at tegne med en bestemt hensigt for at kunne gengive/formidle noget set og oplevet i forenklet form.

For at kunne tegne analytisk er iagttagelsen afgørende, idet man ved “at se” med en hensigt, skærper opmærksomheden, så man kan skelne det væsentlige fra et uvæsentlige og dermed gengive det iagttagne i en forenklet og formidlende form, hvor begrænsningen af det sete kan styrke klarheden i gengivelsen.

 

Bogen sigter på gennem øvelser at udvikle evnen til iagttagelse, til at analysere og referere det sete gennem frihåndstegning og skitseopmåling samt en samling og bearbejdning af disse resultater. 

Desuden er det hensigten generelt at træne øjet til at iagttage helheder, udskille enkeltheder og skildre dette i en valgt form.

Det er ikke sikkert at det lykkes første gang, at få det, man ønsker frem. Men øvelse og øvelse og atter øvelse er en sikker vej. Og man bliver heldigvis aldrig færdig med at øve sig.

 

Bogen består af en række afsnit, som hver formidler en tegningstype eller -metode. Læseren præsenteres for gradvis sværere analytisk tegning afsluttende med et inspirationsafsnit. Undervejs og særligt i de sidste afsnit vil der endvidere blive inddraget tegneteknikker og -redskaber. Bogen er således tænkt som en rejse i eller fortælling om at tegne.

 

Bogen viser også, at der ikke kun er en men mange måder at tegne og notere på. Og ikke mindst er det håbet med bogen, at den også kan være en inspiration og kan videregive glæden ved at tegne i sig selv.

Det skal dog slås fast, at det er en lærebog og ikke en videnskabelig afhandling.

Har du spørgsmål til denne vare?

Vi svarer så hurtigt vi kan. På alle hverdage kan du forvente svar indenfor 24 timer.
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
Kunder købte også