Bogen om Jan Gehl er skrevet af de internationalt anerkendte australske byforskere Annie Matan og Peter Newman. Den fortæller om tilbageerobringen af byen, og om Jan Gehls rolle i kampen for at sætte mennesker før andre hensyn. Mange har reageret på modernismens menneskefjendske by, men ingen med en konsekvens og metodisk tilgang som arkitekten Jan Gehl. Hans løsningsorienterede forskning, formidlet i øjenhøjde, har skabt en verdensomspændende bevægelse, der på basis af hans resultater er ved at omstøbe klodens byer. Indeholder bl.a. de pionerarbejder som Jan Gehl har stået for i: Oslo, Stockholm, Perth, Melbourne, Sydney, Amman, London, Moskva, New York m.fl. foruden København. Rigt illustreret.