Værket er opdelt i tre bind. De to første bind viser Jacobsens værker fra hhv. 1926-1949 samt fra 1950-1971, da Jacobsen døde. Bind tre viser et udvalg af Arne Jacobsens tegninger fra 1958-65.
Værket er inspireret af Le Corbusiers »Oeuvre complète« og bygget op på omtrent samme måde. Hvert bind indledes med en gennemgang af Jacobsens arkitektfaglige udvikling i den respektive periode - set med spanske øjne. Samlet er værket på godt 600 sider, der supplerer den store bog om Arne Jacobsen også fra Arkitektens Forlag.