Afhentning i butik
Hurtig levering 1-3 hverdage
Fast lav fragt 49 DKK
Billedkunstneren Jes Fomsgaards arbejder tematiserer i eminent grad forholdet mellem arkitektur og billedkunst. Bogen skildrer i billeder, fotos og tekster en lang række af Jes Fomsgaards offentlige arbejder, hvoraf mange er udført i nært samarbejde og dialog med tegnestuer som Henning Larsens tegnestue, KHR, Dissing & Weitling, Arkitema m.fl.
Bogens forfatter, professor Carsten Thau, beskriver værkernes dramatiske udspændthed imellem den store klassiske tradition og nuets flygtige graffiti, imellem romantik og saglighed; modsætninger, der frembringer en vibrerende og til tider dissonant tone i et tilsyneladende harmoniske univers, og som trækker på inspirationer fra både europæisk og islamisk kulturarv.
Fomsgaards værk undersøger, analyserer, nedbryder og genopbygger rum, landskaber, byrum og bygninger og i enkelte værker skaber han selve rummet, så ny forståelse og indlevelse opstår.
Relaterede produkter