Billedkunstneren Lisbeth Thingholm giver med sine 100 akvareller sin egen stille kommentar til lige så mange huse rundt omkring i det danske landskab. Kald det udkant eller noget andet, men fælles for alle huse i denne flotte bog er at de virker forladte og ensomme. Og det er hvad det er - forladte og tomme huse - og dermed Lisbeth Thingholms egen tyste kommentar til den samfundsmæssige udvikling - at noget er gået i stå her - og måske er forladt.