Med denne udgivelse foreligger der for første gang en gennemarbejdet guide til Jyllands arkitektur. Guiden omfatter 296 beskrevne bygningsværker og lokaliteter, opdelt i fire regioner: Nord, vest, øst og syd, alle illustreret med nyoptagne fotos i farver. 20 byer er fremdraget til nærmere beskrivelse, nogle suppleret med bykort, men også landsdele med fælles præg eller historie tildeles egne afsnit.