Skrevet af HOLGER DAHL
I 'Drømmenes København' fører Holger Dahl os igennem den urealiserede arkitekturs København.
Vi
husker det, som var engang. Men hvad med alt det, der aldrig blev?
Idéer, der kunne have forandret byen på godt og ondt. Nogle har vi
lykkeligt undgået, mens andre på spektakulær vis udfordrer, hvad byen
kunne have været i dag. Med Holger Dahl som kyndig guide ledes vi
igennem en forestillet by, der rummer Jørn Utzons svømmehal ved Søerne,
en mur af BIG-boliger langs Kløvermarken og Theo Bjergs udbygning til
SMK.
Den offentlige hukommelse er
ubarmhjertigt kort, og sjældent skænker vi det ikke-byggede mange
tanker. Det hukommelsestab udfordrer 'Drømmenes København'. Hvilke
kvaliteter og ambitioner havde de urealiserede projekter? Valgte vi
altid den rigtige løsning?