Johansen Skovsted repræsenterer en gennemgribende loyalitet overfor de steder, deres arkitektur er med til at skabe. I fuglereservatet Tipperne har de med en klynge af tre skulpturelle strukturer et fugletårn, et shelter og en værkstedsbygning skabt en ikonisk destination ved Ringkøbing Fjord. Med en enkel materialepalet og poetisk nænsomhed overfor det særegne landskab, indrammer arkitekturen de aktiviteter, der har en naturlig plads i landskabets åbne vidder.