”Gaia har tusind navne. Men en ting er sikker: Hun er ikke et symbol på harmoni. Der er ikke noget moderligt ved hende – medmindre vi ændrer vores opfattelse af, hvad ”en mor” i det hele taget er, og skulle hun have behov for ritualer, vil det helt sikkert ikke være de new age-danse, der senere er blevet udformet til lovprisningen af den postmoderne Gaia. Tænk blot på den infame plan, Gaia udtænkte for at skaffe sig af med sin ægtemand, Uranos.” – Fra bogen
Luften, havet, gletsjerne, klimaet, jorden, alt interagerer med os, som Bruno Latour viser i sin fascinerende bog. Den gamle natur er ved at forsvinde og give plads til et væsen, hvis manifestationer er vanskelige at forudsige. Dette væsen, som langtfra er stabilt og betryggende, ser ud til at bestå af en række feedbacksløjfer i evig omvæltning. Gaia er det navn, der passer bedst til det. Gaia er ikke kloden, ikke Moder Jord, ikke en hedensk gudinde, men hun er heller ikke naturen, som vi har forestillet os den siden det 17. århundrede, den natur, der fungerer som et modstykke til den menneskelige subjektivitet. Ved at udforske Gaias tusind figurer kan vi på ny udfolde alt det, som naturbegrebet havde forvirret: en etik, en politik, en videnskab, en økonomi og endda en teologi. Ansigt til ansigt med Gaia er en grundbog for fremtidige generationer af forskere, kunstnere, aktivister, for hvem genpolitiseringen af økologien er nødvendig, når vi begynder at leve med det nye klimatiske regime.
”En fremragende og original analyse af Antropocænens politisk-filosofiske implikationer. En af de vigtigste bøger skrevet i det 21. århundrede.” – Nikolaj Schultz, sociolog
